fra 1973 (“Brødrene Løvehjerte”, 1974) er en stærk eventyrroman fortalt af
den unge dreng Tvebak. Selv om Tvebak ikke engang er fyldt ti år, skal han
dø, fordi han er meget syg. Derfor ligger han i sengen. Men heldigvis har
han verdens bedste storebror, Jonatan, som fortæller eventyr for ham.
Jonatan fortæller om landet Nangijala, hvor man kommer hen, når man
dør: “Det var fra Nangijala, at alle eventyr kom, sagde han, for det var lige
der, alt sådan noget skete, og kom man dertil, fik man lov at opleve eventyr
fra morgen til aften og om natten med” (s. 7). I Nangijala er det nemlig
stadig lejrbålenes og eventyrenes tid, og der vil Tvebak blive rask og flot.
Jonatan fortæller så smukt om Nangijala, at døden ikke længere virker
skræmmende, og Tvebak får ligefrem lyst til at tage dertil – i hvert fald hvis
Jonatan tager med. Kort tid efter dør Jonatan i en brandulykke, hvor han til
gengæld redder Tvebak. Tvebak bliver meget ulykkelig over at miste sin
storebror, men det varer ikke længe, førend han og Jonatan mødes i
Nangijala – som henholdsvis Jonatan og Karl Løvehjerte.
De to brødre bor sammen i Kirsebærdalen mellem bjergene i Nangijala. Og
Det er gratis at oprette en konto