Forestil dig en verden, hvor dine mest intime øjeblikke ikke længere tilhører dig alene. Allerede i dag bliver vores privatliv påvirket af den omfattende overvågning, der præger vores samfund. For blot et par årtier siden ville tanken om, at børn og børnebørn skulle vokse op i en verden, hvor ethvert skridt, vi tager, og enhver besked, vi sender, kunne overvåges af ukendte øjne, have virket utænkelig. Men hvor ender dette? Hvor langt er vi villige til at gå med den teknologiske udvikling og ofre vores i forvejen begrænsede privatliv. Er det politikerne, som skal vågne op og sætte klare grænser for den digitale overvågning, eller har vi som borgere også et fælles ansvar om at sætte klare grænser? Dette er et spørgsmål, som Jonas Heide Smith udforsker i sit debatindlæg fra Politiken, "Politikerne må vågne op og sætte klare grænser for den digitale overvågning," udgivet den 13. januar 2019.
I debatindlægget præsenter Smith hovedsynspunktet, at politikere skal sætte rammer for den digitale overvågning. Han mener, at det ikke skal være algoritmer, der sætter disse rammer. Det skal i stedet for gøres af politikkerne. Smith skriver også om, hvor meget af vores privatliv vi vil ofre på at op nå fordele som bekvemmelighed og rabatter, når det indebærer omfattende overvågning. Coop-kortet bliver brugt som eksempel - når man bruger kortet, får Coop adgang til detaljer om dit forbrug. Hvor går grænsen? Og hvem skal sætte den? Smith forsøger at debattere og svare på disse spørgsmål i artiklen.
Det er gratis at oprette en konto