`` Danmark er i sandhed et overvågningssamfund, hvor den totale gennemlysning er blevet et ønskværdigt mål. Men spørgsmålet er, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, at vi kort stoppede op og begyndte at diskutere, hvad vores overvågningsfascination gør ved os selv, og det samfund vi lever i´´. Sådan lyder det i en kronik i Politiken den 8. februar 2010, af Peter Lauritsen, lektor på Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier, hvor han udtrykker sine synspunkter omkring den stigende overvågning, som vi tydeligt oplever i det danske samfund.
Vi må erkende at vi i vores hverdag bliver overvåget mere end nogensinde før, og alt peger i retning af at denne udvikling vil fortsætte fremover. Danmark er forvandlet til et overvågningssamfund, hvor vi danskere føler at overvågning simpelthen er nødvendigt, for at holde ro og orden. Vi føler os usikre og utrygge i vores eget samfund. Vi har en opfattelse af, at vi ser en stigende kriminalitet og vold i vores samfund. Vi tør ikke længere færdes frit i gaderne i nattelivet, af frygt for at blive overfaldet. En masse folk bliver røvet i deres eget hjem af voldelige indbrudstyve, og folk risikerer endda, at de efter deres hjemkomst fra deres rejse, kommer hjem til en raseret bolig tømt for værdier af ubudne gæster.
Det er gratis at oprette en konto