Analyse af Tove Ditlevsens novelle 'Vorherrebevares'

Novellen ”Vorherrebevares” er skrevet af Tove Ditlevsen en anerkendt dansk forfatter som har skrevet både digte, noveller og romaner. Hendes romanerne har blandt andet hentet inspiration fra hendes egen opvækst på Vesterbro i København. Hendes værker handler ofte om børn, kvinder, kærlighedslykke og angsten for kærlighedstab, især kærlig på tværs af sociale klasser. ”Vorherrebevares” er en del af novellesamlingen ”Dommeren” fra 1948, så er dermed en del af Efterkrigstiden litterær periode, men var meget præget af mellemkrigstiden, og debuterede med sin første digtsamling ”Pigesind” i 1939, af hensyn til genretræk ud fra genreblomsten er ”Noget på hjerte” der fylder meget og som er et gennemgribende tema i hendes forskellige værker da hun som forfatter var meget loyal overfor sin egen baggrund og talte de svages sag, og at det derfor ofte var baseret på noget som godt kunne forløbe sig i virkeligheden, hvor der også er blevet hentet en del inspiration.

Komposition

Ydre komposition, Novelle er opbygget som en almindeligt skrevet tekst som står sammenhængende på, sidder og der bliver brugt den samme font gennem hele teksten og fremstår meget overskueligt.

Resume, I novellen møder man Rosa, som er en forholdsvis meget ung kvinde, som har giftet sig med en 10 år ældre, og meget intelligent mand. Ved at have giftet sig med Ejnar, har Rosa opnået en social opstigning, hun gik dermed fra det lavere sociale lag til et højere. Hendes veninder har ikke særlig meget tilovers for Ejnar, da de mener, at han er en ”gammel tørvetriller”, hvilket Rosa er fuldstændig uenig med dem i. Hun sammenligner ham med en far, som tager sig af sin datter, og det har hun tryghedsfornemmelse af, da hun ikke har haft en far og har være børnehjemsbarn. Igennem novellen, hører vi meget om hendes fascination over den unge mand, som arbejder i forsikringsselskabet, lige overfor hvor hun bor. Hun har derudover en hund, som bliver kaldt for ”Lady”. Igennem novellen hører vi meget om at de prøver at forhindre Lady i, at være sammen med en hanhund. Da hun til sidst i novellen, slipper Lady fri, tyder det på at hun i bund og grund faktisk af en eller anden form slipper sig selv fri, og dermed går hen til manden der arbejder i Rollo.