Den 31. december kl. 18. Startskuddet på dronningens 52’ende årlige nytårstale. En tale, hvor udmeldingen om dronningens abdikation chokerede hele Danmark. En hemmelighed, som de færreste i Danmark havde gennemskuet. Vores dronning gennem 52 år valgte at hun vil føre tronen videre til den næste generation, og hermed gøre sin søn, kronprins Frederik, til den næste konge af Danmark. D. 14. januar 2024, præcis 52 år efter dronning Margrethe blev udråbt som dronning, får vi en konge ved navn kong Frederik d. 10. Talen vil derfor huskes for den sidste nytårstale af dronning Margrethe. I nytårstalen kom dronningen ind på de konflikter, der hersker verden i øjeblikket. Konflikter som Israel - Palæstina konflikten og Krigen i Ukraine. Hun fik også snakket om klima, teknologi og familien. Dronningen takkede støtten og alle i det danske kongerige, som har gjort noget særligt for Danmark. Nytårstalen samler os danskere. Det er den eneste gang om året, hvor dronningen taler direkte til nationen. Nytårstalen er en klassisk lejlighedstale og minder os om, at vi er et samlet folk, der deler nogle fælles værdier. Nytårstalen giver derfor en stolthed for at være en del af det danske samfund.
Når dronningen skal overbevise os i hvad hun siger, bruger hun appelformerne logos, etos og patos. I dronningens nytårstale ser vi hende bruge dem igennem hele talen. Dronningen taler om mange sager, der har haft indflydelse på Danmark og verdenen rundt om os. I takt med hun fortæller om det bruger hun appelformerne. I starten af talen taler dronningen om Israel-Palæstina konflikten. Her får dronningen brugt en hel del patos, da hendes følelser fylder meget på dette emne. Dronningen på (s. 3 l. 10) siger: ”Det er ulykkeligt og skændigt” om hvad der sker nede ved Israel. Børn og kvinder betaler prisen, selvom de er uskyldige. På (s. 3 l. 13-14) siger dronningen, at vi skal træde tættere på hinanden, og huske vi alle er mennesker (etos). Hun kommer også med en opfordring om, at vi i Danmark behandler hinanden med respekt. Dette gør at dronningen taler til vores samvittighed og moral. Dronningen får også snakket om Ukraine-krigen. Dronningen fortæller, at krigen ikke får så meget opmærksomhed, men den må ikke blive glemt, da der stadig er store tab af menneskeliv - patos. Herefter får dronningen talt om klimaet og den kunstige intelligens. Logos bliver, fx brugt, da hun nævner FN’s nye klimarapport, som fortæller at klodens klima forandrer sig hurtigere end man havde forventet. Dronningen får også fint sagt: ”Alvoren er tydelig”, som gør hendes budskab mere effektivt. Dronningen taler til vores fornuft, da hun taler om kunstig intelligens. Her stiller dronningen en lang række spørgsmål, om hvordan teknologien kan påvirke samfundet, dette gør at hun skaber en fornuft om at være kritisk om teknologien og derfor have en sund fornuft til teknologien. Senere hen i talen får dronningen snakket om hendes rygoperation og valget om at træde tilbage som dronning. Dette skaber et mere personligt forhold mellem dronningen og danskerne og viser selv, at dronningen er et menneske som os alle andre. Dette giver etos, da det viser en sårbarhed og ærlighed fra dronningens side.
Det er gratis at oprette en konto