Digte analyse af Krig og Fred

Anna.f. Digtet Digtet hedder Fred og er skrevet i 1983 af Uffe Harder. Det er en del af digtsamlingen Deruda Derinda. Digtet handler om hverdagens fred. Om ting i hverdagen som giver os fred i sindet. Simple ting som, at himlen er blå, og at larmen udenfor kun skyldes trafikken. Det er den form for fred, vi alle sammen kan identificere os med. Uffe Harder blev født i 1930 og levede derfor under 2. Verdenskrig. Det har digtet bærret præg af. Han sammenligner nemlig ting som, at husene står op, og at larmen kun skyldes trafik, med krig hvor larmen skyldes ildkamp, og husene er styrtet sammen. Digtets fortæller Digtets fortæller er alvidende. Det kan man blandt andet se ved, at der for eksempel ikke er nogen `jeg' i digtet. Man kan også se det ved, at man får alting af vide. Man for fred beskrevet flere steder og på forskellige måder. Det ville, man ikke kunne hvis det var jeg-fortæller. I og med, at det er en alvidende fortæller, kan man ikke karaktisere fortælleren, da det ikke er en person. Der er brugt flere metaforer i digtet som for eksempel i 4. Strofe, verselinje 1-3. 'Fred er, et barn som er gået i skole og vender hjem igen'. Det er ikke fred for én person, men det er heller ikke fred for alle. Det er bare forskellige former for fred. Der bliver skrevet om fred for den voksne, fred for barnet, fred for vennen der bekymre sig om sin ven i udlandet og fred for hele Europa fordi at efterårssolen skinner. Digtets form Digtet er delt op i 6 strofer, men er ikke nogen sammenhæng imellem hvor mange strofelinjer, der er i hvert vers. Det er et prosadigt, fordi at der ikke er nogen rim eller rytme. Det er også meget typisk i et prosadigt at der ikke er nogen kommaer. Det gør at teksten bliver meget flydende. Men der er modsætninger, gentagelser og sammenligninger. Det er modsætninger, at han skriver om fred og så i sidste strofe hvor han fortæller om, at fred måske bare en tilstand imellem to krige, og han derfor sammenligner krig og fred. Han sammenligner for eksempel også, at husene står op frem for at de skulle være styrtet sammen. Han skriver det ikke direkte, men på en måde, så man kommer til, at tænke på hvorfor husene ikke skulle stå op. Fortælleren gentager sig i hver strofe. Alle stroferne starter med 'fred er' for, at ligge tryk på, at det er det digtet