Hendes Majestæt Dronningen holdt den sidste dag i 2009 endnu engang den traditionsrige nytårstale. Emnerne var finanskrise, klimatopmøde, de danske soldaters indsats i Afghanistan, og året der gik i kongehuset. Følgende vil indeholde en retorisk analyse, der gør rede for de virkemidler, dronningen benyttede sig af i talen.
Nytårstalen er delt op i fire dele. Den første del handler om finanskrisen og de svære vilkår, der er opstået på arbejdsmarkedet i forlængelse af den. Del to handler om klimatopmødet, mens del tre handler om de udsendte i Afghanistan, beredskabet herhjemme samt Grønland, Færøerne og alle udlandsdanskerne. Den sidste del handler om året i kongehuset med fødselsdage, en lille nyfødt og et besøg i Vietnam. Hver del indeholder så nogle forskellige dele, der hver har en disposition, der er karakteristisk for taler, hvor de forskellige appelformer benyttes. Der startes med en indledning, dernæst følger en afhandling, og til sidst kommer en afslutning, der i dette tilfælde er en opfordring. Det første emne i talen er finanskrisen (s. 1, linje 14-17). Det vil sige et meget bredt emne, der så langsomt sporer sig ind på noget mere konkret - nemlig unges jobsituation. Det er her Hendes Majestæt tager fat på afhandlingen, hvor hun redegør for, at det er blevet sværere at finde et arbejde - ikke mindst for de unge (s. 1, linje 18-21). Til sidst runder hun det konkrete emne af med at komme med en opfordring til at vise de unge, at der er brug for dem i samfundet (s. 1, linje 22-26). Slutningen afviger altså lidt fra den klassiske disposition, hvor der normalt kommer en konklusion - i stedet kommer hun med en opfordring.
Det er gratis at oprette en konto