Den danske grundlov stammer fra 1849. Danmark var landet der fik det første demokrati. I 200 år forinden havde landet været styret af en enevældig konge. Grundlovens vedtagelse betød, at kongens magt blev delt med folkevalgte repræsentanter. Samtidig blev en række grundlæggende frihedsrettigheder sikret. Grundloven fra 1849 er som der siden gradvist er bygget videre på. Mange træk fra enevælden blev således videreført i den første tid efter 1849. Kongen valgte fortsat selv regeringens ministre. Først med Systemskiftet i 1901 måtte kongen acceptere, at det er Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten. I starten var det kun mænd, der sku være over 30 år, der kunne stemme. De måtte ikke have modtaget ”fattighjælp”, de skulle have fast bopæl og være uberygtede. Derudover fik kvinder og tjenestefolk heller ikke valgret. Det skete først i 1915, hvor kvinder også fik stemmeret. Siden er valgretsalderen til Folketinget gradvist blevet nedsat fra 30 år til 18 år. Grundloven er blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. Den grundlov vi har er således fra 1953. Meget har ændret sig i Danmark de sidste ca. 150 år. Men mange af principperne og store dele af teksten i den nyeste grundlov stammer helt tilbage fra grundloven fra 1849 Grundloven skal være med til at sikre politisk stabilitet og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. Det er derfor gjort vanskeligt at ændre grundloven. Grundloven kan kun ændres, hvis der er tilslutning fra både Folketinget og befolkningen. Det sikrer blandt andet, at et tilfældigt politisk flertal ikke kan fratage et mindretal dets grundlæggende rettigheder.
Det er gratis at oprette en konto