Bogen ‘Akavet’ af Ronnie Andersen er en ungdomsroman, der tager os på en lang rejse gennem en ung drengs problemer, minder og følelser. Gennem hele bogen får vi et indblik i drengen Mikkes tanker og følelser. Romanen handler om Mikke, der lider af social angst. Gennem hele bogen befinder Mikke sig på toget, hvor han ikke er helt sikker på, hvor turen går til. Gennem hele turen i toget dykker han ned i alle sine minder både om sin kæreste, familie, hans band og “hjemmet” som er en døgninstitution for unge med psykiske lidelser. Bogen veksler mellem nutid, hvor han sidder i toget og er på vej et sted hen, og flashback fra hans tid på “Hjemmet”.
Velskreven men forvirrende
Bogen “Akavet” er velskrevet og beskrivende, men den er dog lidt forvirrende, fordi man nogle gange i bogen ikke ved hvem der siger hvad, altså de dialoger, der bliver ført i teksten, er ret forvirrende. Det kan jo også være en god ting, fordi man sætter hjernen i gang og tænker sig ekstra om, og får skabt nogle billeder i hovedet.
Akavet er en meget special bog, fordi den nemlig ikke er ligesom mange andre bøger. Siderne i bogen, og selve bogen vender anderledes end normalt, så man læser og holder bogen på en anden måde, og man siger også altid, at normalt altid er kedeligt, så det er også godt, at bogen er meget kreativt stillet op. Det jeg dog undrede mig meget over i starten var, hvordan en togtur kunne vare hele 269 sider, men det lod sig gøre og det er faktisk ret imponerende af Ronnie Andersen at få det til at ske.
Det er gratis at oprette en konto