Gammastråling er den mest energirige form for elektromagnetisk (ioniserende) stråling. Derfor har gammastråling en bølgelængde der er mindre, og en frekvens som er højere end al anden elektromagnetisk stråling. Gammastråling kan trænge dybt ind i kroppen og bruges derfor også hyppigt ved behandling af kræft. Gammastrålingens høje energi kan slå molekyler i stykker eller elektroner fri fra atomer.
Gammastråling er den mindste af de tre former for ioniserende stråling. ?- og ?-stråling består begge af partikler, ?-stråling er derimod elektromagnetisk stråling ligesom lys. Gammastråling består af fotoner, som udsendes fra den henfaldende kerne, med 300.000 km/s.
I modsætning til alfa- og betastråling, der kan stoppes af f.eks. tynde plader af bly, eller noget så simpelt som sølvpapir, er det langt sværere at skærme mod gammastråling. Gammastråling kan let bevæge sig hundreder eller tusinder af meter i luft, før de mister deres energi og kan så bevæge sig gennem flere centimeter af bly afhængigt af deres energi.
Gammastråling anvendes i medicinsk kræftbehandling til at uskadeliggøre tumor.
I industrien kan gammastråling også bruges til kontrol af svejsning, idet indre hulrum i metal kan afsløres. Desuden anvendes gammastråling til måling af pladetykkelser.
Isotoper
Atomer med samme antal protoner og et forskelligt antal neutroner kaldes isotoper. Altså isotoper er forskellige udgaver af samme grundstof. De har samme atomnummer, men forskellige atommasser. Det betyder at antallet af protoner i atomkernen er bibeholdt og forbliver det samme, mens antallet af neutroner varierer afhængig af det enkelte isotop. Antallet af protoner i atomkernen bestemmer hvilket grundstof det er.
Det er gratis at oprette en konto