Gennem tiden har kvinder kæmpet for ligestilling og for deres plads i samfundet. Kampen har været stor, og mange vil sige, at den stadig er på trods af den store udvikling, som der har været. Kampen om ligestilling og kvindernes kamp har før i tiden haltet på flere områder. Lige meget om det handler om løn, rettigheder som stemmeret, ledelse eller noget helt andet, har kvinder ikke haft noget, at skulle have sagt, og dermed har kvinder altid været afhængige af at have en mand. Samfundet har altså ikke givet plads til, at kvinder kunne finde sig selv og sin identitet. Denne samfundsproblematik ser vi også i novellen ”Ud fra Mørket,” skrevet af Victoria Benedictsson og udgivet efter hendes selvmord i 1888.
Det her samfundsproblem med ulighed blandt kønnene og en form for ”skam” over at være kvinde udtrykkes i fortællingen i novellen gennem Jeg-fortælleren Nina. ”Jeg havde lært at se med min Faders Øjne, jeg saa fra en Mands Standpunkt, hvad det vilde sige at være Kvinde – – modbydeligt, modbydeligt, en eneste Ulykke lige fra Fødslen!” (s. 5, a. 7) Her får vi at vide, hvordan Nina er vokset op med den opdragelse, og det synspunkt at kvinder intet er værd, og at de decideret er modbydelige. Der er brugt jeg-fortæller til at give os et godt indblik i, hvordan det var at være kvinde, da det er en kvinde der fortæller. Den indre synsvinkel gør os opmærksomme på Ninas indre tanker og følelser, og det er dermed med til at skabe større sympati og medfølelse.
Det er gratis at oprette en konto