Uddrag fra opgaven
Samtaler i mørket Som barn var jeg bange for mørket. Jeg ved ikke om det var selve mørket, som skræmte mig, eller om det var den konstante uvished om, hvad der gemte sig derude. Var der nogen der fulgte efter mig? Var der spøgelser som snakkede til mig gennem det tætte, kølige mørke? Det skræmte mig. Men mørket betyder noget for mig. Når jeg kigger op på den mørke stjernehimmel, føler jeg mig tryg. Jeg føler mig stor, i denne lille verden. Mange ville nok sige at det var anderledes. At jeg burde føle mig lille i denne store verden,
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang