Jeg synes at ”Martin og Victoria” er en super god bog. Den er en smule langtrukket i starten, men sådan er det jo med romaner, da de er skrevet over mange sider. Det tog mig et stykke tid, før jeg rigtig blev optaget af bogen, fordi jeg først fik interessen i at læse bogen, efter at jeg fik besvaret nogle af de spørgsmål, som jeg havde oppe i hovedet. Efterhånden som man når længere og længere frem i handlingen bliver det mere og mere spændstigt.
Forfatteren, Klaus Lynggaard, har valgt at bruge et sikkert og spændende sprog dvs. han har skrevet bogen i et forståeligt sprog. Han har haft forstand på at finde de unge læseres interesse.
Det jeg synes er godt er, at man kan føle med hovedpersonen. Nogle gange finder man sig selv smilende med bogen i hånden, mens man læser. Fx da Martins farmor kommer juleaftensdag, hvor de alle sammen danser rundt om juletræet og synger salmer, hvilket ikke giver mening, fordi de rent faktisk er ateister: ”Om aftenen åd vi os fra sans og samling og vadede ved Gud også rundt om juletræet, som Ane havde pyntet i en feberagtig tilstand – og sang salmer, selvom hele bundet vist var ateister.”
Det er gratis at oprette en konto