Menneskets organer: hjerne, nyrer, tarmsystem og kredsløb

Hjernen er nervesystemets hovedcomputer, som bearbejder de indkomne sanseinput,

kontrollerer kroppens funktioner og er sæde for bevidst erkendelse og viljestyrede

handlinger. Hjernen udgør således det højeste hierarkiske niveau i nervesystemet, som gør

det muligt for det enkelte menneske at sætte sig udover de mere refleks betingede

handlemåder og instinkter, som bliver genereret i de laverestående dele af

centralnervesystemet. Menneskets veludviklede hjerne udgør derfor det biologiske grundlag

for vores mentale og intellektuelle processer, idet bestemte hjerneområder igennem

menneskets udviklingshistorie har specialiseret sig til at udføre hukommelsesprocesser,

sprog, bevidst sansning, højere tankeprocesser og viljestyrede handlinger.

Hjernen er opbygget af nerveceller

Hjernen vejer hos den voksne cirka 1300 gram og udgøres af milliarder af nerveceller, hvis

forbindelsestråde danner et kompliceret netværk. I disse kredsløb udveksles nerveimpulser

løbende, indkomne nerveimpulser fra sanseorganerne analyseres og nye nerveimpulser

genereres med henblik på at stimulere kroppens muskler og kirtler. Dette er en meget

energikrævende proces, og hjernen har derfor konstant et stort behov for tilførsel af ilt og

næringsstoffer, hvilket hjernens blodkar sørger for. Kortvarig iltmangel vil således føre til, at

hjernens funktion forstyrres, hvilket vil medføre sortnen for øjnene, besvimelse og ved

længere tids iltmangel uoprettelig skade på hjernens nerveceller. Nervecellernes funktion

understøttes af specielle støtteceller (gliaceller), som sørger for, at nervecellerne kan