Ordene i dansk deles op i følgende 11 ordklasser (morfologisk analyse):
Substantiver (navneord)
(herunder proprier som er egennavne)
Der kan sættes ”en” eller ”et” foran ordet eller ”en” eller ”et” bag på ordet.
En sol.
Solen skinner.
Toget kører.
Peter leger.
Verber (udsagnsord)
Der kan sættes ”at” eller ”jeg” foran ordet.
Solen skinner.
Børnene leger.
De elsker at lege.
Adjektiver (tillægsord)
Siger noget om et substantiv eller et pronomen.
Den nye bil.
Bilen er gul.
Den er gul.
Adverbier (biord)
Lægger sig til verber, adjektiver, andre adverbier og hele sætninger.
Han synger smukt.
Han er meget dygtig.
Han kommer helt sikkert i morgen.
Pronominer (stedord)
Kan ofte sættes i stedet for et substantiv, eller fører tilbage til et substantiv.
Jeg væltede.
Hvem vandt?
Det er min bil.
Karen slog sig.
Jeg kender manden, der går der.
Præpositioner (forholdsord)
Styrer en ”størrelse”, der kommer bagefter (subs./pron./ infinitiv/sætning); Præp.+styrelse=præpositions-forbindelse.
Billedet hang på væggen.
De sidder ved bordet.
Jeg tænker på dig.
Konjunktioner (bindeord)
Binder ord/led/sætninger sammen.
Ole og Lis er rejst hjem.
De sagde, at de havde travlt.
Artikler (kendeord)
Bruges til at gøre et substantiv ubestemt eller bestemt.
En bil, den nye bil.
De køber et hus.
Huset er nyt.
Numeralier (talord)
Det er gratis at oprette en konto