I mellemkrigstiden befandt verden sig i en tilstand stærkt præget af uro og kaos, og som en naturlig reaktion på netop dette, opstod ekspressionismen. Bevægelsen ville gøre opgør mod den objektive, realistiske og naturalistiske skrivestil, og i stedet fokusere på det subjektive, samt individets indre følelsesliv. Derfor manifesterede ekspressionismen sig i lyrikken ved en intens og til tider grotesk skildring af verden.
Tom Kristensens digt “Det blomstrende slagsmål” fra 1920 er et godt eksempel på ekspressionistisk lyrik, og ikke mindst dets indflydelse på litteraturen i mellemkrigstiden. Her bringer han det brutale værtshusmiljø til live gennem et kaotisk og billedskønt univers, hvor vold og skønhed fusioneres.
I digtet afspejler han tydeligt den ekspressionistiske skrivestil, hvor han giver den rå virkelighed et personligt udtryk gennem farver, følelser og billedsprog.
Kosmos og kaos i værtshuset
Digtets opbygning følger en klassisk struktur og vi følger dermed rejsen fra kosmos til kaos. I digtets begyndelse bliver vi introduceret til et kosmos, nemlig fred og orden, som finder sted rundt om billardbordet. Han beskriver de sejlende billardkugler som “elfenbenssole” der sejler hen over bordet:
“Der sejler et grønt Billard mellem Borde og Stole.
Det vugger i Tågernes Sø,
en sommergrøn Ø.
Der leges med Kugler, med elfenbensskinnende Sole” (Strofe 1, l. 1-4)
Det er gratis at oprette en konto