Det blomstrende slagsmål er et digt skrevet af Tom Kristensen. Det er fra hans digtsamling Fribytterdrømme, som udkom i 1920. Det blev skrevet i ekspressionismen, hvor man lagde meget vægt på de indre tanker og følelser, og man beskrev, hvad man så ud, fra hvad man selv tænkte, ikke kun hvad man observerede. Man brugte også rigtig mange billedsprog, som metaforer, i tekster, da de farvede sproget, og man nemmere selv kunne forestille sig, hvad forfatteren havde tænkt.
Digtet foregår på et meget tilrøget værtshus, hvor der er mange berusede mennesker. I starten er der en god og festlig stemning, men den bliver meget hurtigt ødelagt. Der er nogle, der spiller billard, og en af dem vælter og knuser en andens glas med sin queue. Den anden bliver så vred, at han slår ham, der knuste hans glas, i ansigtet, og de starter et meget voldsomt og blodigt slagsmål.
Det blomstrende slagsmål har en fast opbygning ABBACCDD. Den er sammensat af to forskellige slags rimrytmer: klamrerim (ABBA) og parrim (AABB). Den består af 6 strofer, der alle er opbyggede på denne måde, og alle linjerne/versene slutter med enderim, f.eks.:
”fra Queue’r, som føres, stødes i Fest
af Guder i Skjorteærmer og Vest.”
Det er gratis at oprette en konto