I figur 1 ses resultatet af et eksperiment, hvor mælk blev behandlet med forskellige mængder af enzymet neutrase. Ved starten af eksperimentet (A) ser man den uændrede mælk med sin oprindelige hvide farve, som er resultatet af de opløste proteiner i mælken. Efter 5 minutter (B) kan man observere en ændring, især i de reagensglas, der har fået enzymet. Enzymet neutrase katalyserer hydrolysen af peptidbindinger i mælkeproteinerne, hvilket betyder, at de store proteiner brydes ned til mindre peptider og aminosyrer. Jo flere dråber enzym der blev tilsat, jo hurtigere og mere markant sker denne nedbrydning, hvilket muligvis kan ses som en ændring i farven på mælken (muligvis bliver den lettere gennemsigtig, da proteinerne nedbrydes). Efter 10 minutter (C) vil effekten være endnu tydeligere, og mælken vil vise større ændringer, specielt i de glas med de højeste koncentrationer af enzymet. Det viser, at mere enzym øger hastigheden af nedbrydningen af mælkeproteiner.
Spørgsmål 2:
Metoden i figur 2 involverer genteknologi, hvor man først klipper et plasmid (en lille, cirkulær DNA-struktur) med et restriktionsenzym. Derefter indsætter man et gen, der koder for enzymet chymosin, i plasmidet. Dette plasmid med det nye gen tilføres derefter gærceller, som optager plasmidet. Gærcellerne begynder at producere chymosin, da de nu har det nødvendige gen til at syntetisere enzymet. Denne proces involverer genteknologisk manipulation, hvor man bruger mikroorganismer til at fremstille et ønsket protein, i dette tilfælde chymosin.
Det er gratis at oprette en konto