Et velfungerende og engagerende teaterstykke, hvor en solid iscenesættelse forener humor og drama i en oplevelse, der både underholder og efterlader et varigt indtryk.
27. februar 2025, 20.32
Ruben Hartmann, [NAVN B] & [NAVN A]
Jeppe (Thure Lindhardt) og datter Christine (Alvilda Lyneborg), som står udenfor i mens Nille (Nanna Bøttcher) sutter pik på en kunde. Aarhusteater.dk. Foto af Rumle Skafte (2025)
Jeppes ”kernefamilie”
Christian Lollike er endnu engang tilbage på Aarhus Teater med endnu en Holberg klassiker; “Jeppe på Bjerget”. Jeppe drikker stadig og Nille udøver stadig partnervold. Nu er “Mester Erik” bare udskiftet med en pistol… Stykket starter med en grafisk og gribende slowmotion scene, hvor Nille (Nanna Bøttcher) bliver taget i ’doggy’ af en “kunde” og derefter sætter sig på knæ og sutter hans penis, indtil han kommer. Imens står Jeppe (Thure Lindhart) og datteren, (Alvilda Lyneborg) på hvad vi nok ville kalde en ghetto-lignende balkon. Efter Nille er færdig med kunden, får hun penge og går ud til hendes familie og spytter spermen ud over gelænderet, som ligesom sætter stemningen for stykket.
Kostumer
Århus Teater har efter min mening altid haft styr på de eksterne elementer, der er afgørende for, at handlingen i et teaterstykke kan formidles på en troværdig og fængende måde og opførelsen af ”Jeppe på Bjerget” er ingen undtagelse. Scenografien er veludført, intet er overladt til det tilfældige. Det vidner kostumerne også om. Faktisk går scene og kostumeskift nærmest ubemærket hen, fordi sammenspillet mellem dem og tilrettelægningen af samme kører som et schweizisk urværk. Og det er en svær balance at ramme – balancen mellem det karikerede og grænsende til det parodierede og så den troværdige scenografi med kostumer, der ikke tager noget fra handlingen eller skuespillet, men giver til oplevelsen som en helhed.
Det er gratis at oprette en konto