Når man er ung, ved man ikke, hvem man er. Det er den fase i livet, hvor man udforsker sin identitet og prøver at finde sin plads. Man er blevet født ind i en verden, hvor man skal følge samfundets normer og værdier. Man får flere og flere valg, som man skal stå til ansvar for, såsom kultur, uddannelse, venskaber, religion mm. Samtidig bliver man mere selvstændig med egne holdninger og bliver mere uafhængig af ens forældre. At være ung adskiller sig meget, fra dengang man var barn, som barn har man mindre ansvar, og man bekymrer sig mindre om verden. Inden ungdommen har man ikke mange refleksioner omkring ens egen identitet, holdninger og konsekvenser.
Men en dag hører man en indre stemme. Som ung begynder man at reflektere over om ens identitet er ens eget eller om den er dannet ud fra andres forventninger og samfundets behov. Hvem er jeg egentlig? Hvad vil jeg? Er jeg den pige, som lader mig definere af andres forventninger, eller er jeg den, som selv kan finde min egen vej? Er jeg den, som prioriterer andre over mig selv for at gøre dem glade, eller er jeg den, som kan prioritere mine egne behov og sætte mine grænser? Er jeg den, jeg er blevet opdraget til at være, eller er det noget, der er latent? Vil jeg lade andres holdninger påvirke, hvem jeg er? Jeg stiller bl.a. disse spørgsmål til mig selv, men har aldrig et konkret svar, og mine tanker kører bare rundt i karrusellen.
Det er gratis at oprette en konto