Lidt om etisk tænkning og refleksion:Når vi overvejer, om noget er rigtigt eller forkert, skal vi bedømme det. Når vi bestemmer noget som rigtigt eller forkert, siger vi, at det er sådan, fordi det er en bestemt slags handling. Vi bruger en regel. Her er et par eksempler:
P1: (regel) ’Det er (altid) forkert at dræbe’,
P2: (bestemmelse) ’Abort er (altid) en slags drab’
K: (bedømmelse) ’Derfor er abort (altid) forkert’.Eller:
P1’: (regel) ’Man må (altid) gøre hvad man vil med sin egen krop.’
P2’: (bestemmelse) ’Et foster er en del af en kvindes krop’.
K’: (bedømmelse) ’Derfor må kvinder (altid) gøre, hvad de vil med deres fostre’
Reglen hedder også’ præmissa major’. Bestemmelsen hedder også ’præmissa minor’.
Andre gange ved vi ikke, hvilken regel, vi skal anvende på noget. Så skal vi reflektere. Lede efter en regel.
P1: (bedømmelse) ’Abort er (altid) forkert’
P2: (refleksion) ’Abort er (altid) drab på et uskyldigt væsen’
K: regel ’Drab på uskyldige væsner er (altid) forkert’
Her er konklusionen ikke en bedømmelse men en regel. Man kan altså tænke og slutte begge veje.Prøv at forestille jer lignende tankegang med jeres case: ’At skabe nyt liv med en afdøds krop’.
Kilder:Kant’s Theory of Judgment (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
Det er gratis at oprette en konto