Først og fremmest vil jeg lige sige at jeg ikke har en egentlig ide om hvad jeg vil uddannes som. Da jeg har gået i 10. klasse har jeg skrevet en OSO opgave. Her skrev jeg om uddannelse i elektronisk musik på musikkonservatoriet. Da elektronisk musik stadig er min passion, og jeg ikke har fået andre og bedre ideer siden da, vælger jeg igen at skrive om dette her. Problemet med musik er dog bare at det er meget abstrakt med hensyn til indkomst og på mange måder er en uddannelse slet ikke nødvendig.
Jeg tager udgang i mine egne erfaringer og muligheder derfor er følgende arbejdsspørgsmål primært relateret til hvordan virkeligheden kunne have set ud for mig.
Spiller de samfundets regler for pension og tid på arbejdsmarkedet en rolle for musikere?
Ville det have gjort en forskel hvis man havde valgt at fokusere på musik som “ufaglært”?
Kan det betale sig at tage uddannelsen?
1.
Spiller de samfundets regler for pension og tid på arbejdsmarkedet en rolle for musikere?
Det kommer fuldstændig an på hvilken type musiker man satser på at blive. Selve definitionen af musiker ville jeg kunne skrive flere sider om. Men for simplicitetens skyld vil jeg nøjes med at skældne mellem 2 typer. Kunstnere, det vil sige musikere der lever af at lave musik, og spille koncerter. Altså den slags man hører på radioen. Eller ikke hører for den sags skyld, men deres succes er i det her tilfælde irrelevant. Det der betyder noget er at de gør det. Ligesom man er iværksætter uanset om man har startet et firma med en omsætning på et trecifret millionbeløb, eller om man kæmper mod underskud sammen med sine ansatte.
Det er gratis at oprette en konto