“Dolken” er en del af Tove Ditlevsens sidste novellesamling, som hedder “Den onde lykke”. Novellerne foregår i storbyen, men fokus er på, hvad der sker inde i lejlighederne. Vi inviteres ind, hvor vi normalt ikke har adgang - bag hjemmets fire vægge eller sågar helt ind i en persons hoved, som vi ser det i “Dolken”. Novellerne handler om “det lykkelige ægteskab” bag facaden og viser, hvordan det også kan gøre ondt. “Dolken” er et godt eksempel på Ditlevsens blik for den psykologiske dimension af mennesket.
Der optræder ganske få personer i “Dolken”. Novellens hovedperson er en midaldrende mand. Han er gift med Ester, og sammen har de en femårig søn. I begyndelsen af novellen får vi at vide, at manden ser det som sin pligt som far at “vise sin familie et køligt og let anklagende væsen”, og at han gerne vil opfatte sig selv som “et forstandsbetonet menneske, der foragtede alt føleri”.
Denne selvopfattelse er tilsyneladende styrende for alt, hvad manden gør. Vi får indtryk af, at manden er usympatisk og en dårlig far. Men en detaljeret og nuanceret indsigt i hans fortid gør også, at vi får forståelse for hans handlinger, hvis vi tolker dem i et psykologisk lys.
Det er gratis at oprette en konto