Da jeg var på YouTube forleden, så jeg en video som talte om en ny lov i Australien. For at få mere at vide om det, fandt jeg en artikel om det. Artiklen forklarede, at de i Australien vil forbyde diverse sociale medier for unge under seksten år, inkluderende Facebook, YouTube, Snapchat, og TikTok. Dette gør de blandt andet fordi, de mener sociale medier stjæler folks barndom og skader deres sociale liv. Dette træder i kraft fra d. 10. december. Argumenterne er gode, dog synes jeg, dette lyder som en meget dårlig fremgangsmåde, som der kommer til at gøre mere skade end gavn. Selvom det kunne virke for mindre børn, mener jeg, at denne alder er alt for høj.
Selvom der er påviste, skadelige effekter som sociale medier kan medføre, såsom at den generelle trivsel er i gennemsnit lavere for folk med meget skærmtid. Det er alligevel en kontakt til omverdenen. Det er igennem sociale medier, at jeg har fået den største mængde af information om, hvad der sker i verden omkring os. Jeg hør nogen tale om eller vise, hvad der sker i deres land eller område, og så er jeg ofte gået ind og søgt mere information andre steder. Det giver også en mulighed for at få kontakt til andre mennesker, selvom de muligvis er på den anden side af kloden.
Det er gratis at oprette en konto