I dag oplever mange unge med minoritetsbaggrund, at deres identitet, kultur og tilhørsforhold er vanskelige at definere, da de både må navigere i deres egen kulturelle arv, men også i de forventninger og normer, der eksisterer i samfundet og i familien. Denne udfordring har bidraget til en stigende interesse for litteratur skabt af såkaldte minoritetsforfattere, der udforsker, hvordan det er at leve et liv præget af modstridende holdninger og forventninger og forkerte fordomme. Særligt i nyere tid har værker af unge forfattere som Elias Sadaq og Amina Elmi vækket stor opmærksomhed med digtsamlingerne DJINN (2024) og Barbar (2023).
Elias Sadaq er en dansk-marokkansk forfatter. Han er kendt for at skrive om emner som maskulinitet, seksualitet, og identitet. Sadaq kommer fra en muslimsk baggrund og er homoseksuel, derfor associeres han ofte med ordet: dobbeltminoritet. Sadaqs baggrund spiller en væsentlig rolle i forståelsen af hans værker. Hans seksualitet resulterede i et brud med hans far, hvilket har haft stor indflydelse på hans skrivestil og de temaer, der udforskes i hans værker. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen GADESTREGER, og har senere udgivet flere værker heriblandt DJINN fra 2024. Titlen DJINN refererer til nogle åndelige væsner, der ifølge islam kan være både gode og onde. Digtsamlingen handler om kampen med indre dæmoner, djinner, og er præget af en intens poetisk stil, hvor både sårbarhed og vrede kommer til udtryk.
Det er gratis at oprette en konto