Aminas far var i gang med at pakke. Krigen var for alvor i gang, og desværre var han soldat. I dag skulle han sendes af sted, og Amina vidste udmærket, at det ikke var sikkert, om han ville komme hjem igen. De var kørt ned på havnen, for at sige farvel. Alle de andre soldater havde også familie, og de var meget kede af det. Da skibet sejlede af sted, kunne man høre det høje, skrigende horn. Krigen vidste Amina ikke særlig meget om. Det var hun ligeglad med, bare hendes far kom hjem igen. Da Amina, hendes mor, storebror og lillesøster kom hjem igen, satte Amina sig op på værelset. Det var aften og meget mørkt udenfor. Amina var klar over, at de var meget fattige, og at de ikke havde råd til at miste faren. Han var den eneste, der tjente penge i familien, for moren havde ikke noget arbejde. Hun gik ned i stuen, og håbede på der var lidt aftensmad i dag. Desværre. Amina måtte gå sulten op på sit værelse igen, og lægge sig til at sove.
Det hele var meget trist. Faren var i krig, og de havde ikke råd til noget mad. Amina var på vej til skole med alle sine bøger i hånden. Det var ikke særligt sikkert at gå på gaden mere, så Amina løb alt hvad hun kunne. Dagen før var en fra hendes klasse blevet dræbt, fordi han var blevet skudt i brystet. Da hun kom ind i klassen, blev hun modtaget af en masse grin. Har du glemt din skoletaske der hjemme eller hvad, var der en der sagde. Hun havde ikke råd til en skoletaske ligesom alle de andre børn. Hun kunne ikke rigtig lide at gå i skole, fordi hun blev mobbet. Ham der gjorde det meste, hed Pitbull. Hans forældre var rockere. Han havde langt, mørkt hår og en tatovering på den ene af sine skuldre. Da skolen var ovre, skyndte hun sig hjem igen. Midt i dansktimen havde de hørt en stor bombe springe. Hun ville bare hjem i sit kolde hus, og ligge under dynen.
Det er gratis at oprette en konto