Analyse af Bjørn Isaks novelle 'Rav'

Der findes næsten ligeså mange relationer som mennesketyper, både gode og dårlige, som vi alle må vedligeholde, miste og opbygge gennem livet. Denne artikel undersøger manden og kvindes forhold, betydningen af det usagte og den centrale symbolik i novellen. Menneskene i novellen Rav af Bjørn Isak går langs vandet med en meter mellem dem: han snakker, hun nikker. Hendes kropssprog viser hendes uinteresse. Fortællingen viser hvordan det usagte kan skabe en mur mellem forhold, og hvordan frygt for reaktion kan forhindre god kommunikation. Novellen handler om en mand og kvinde som er taget i sommerhus fordi det hjælper dem med at falde ned. Manden finder rav imens kvinden går et stykke fra ham, de køber is hun smider den på jorden, tænder en cigaret og siger hun tager hjem til sommerhuset, han løber efter hende og giver hinde en blomst hun vil ikke have en til, hun sender ham ned for at hente hendes taske, de smiler til hinanden gemmen vinduet. Hun går rundt og tager alt hans ting brænder dem og hælder resten ud i wc’et. Sætter sig ud i haven og venter på at helvede bryder løs. På den første linje af novellen står der ”de gik langs stranden med en meter imellem sig” Hvilket kan Symbolisere den fysiske afstand mellem dem, det kan også afspejle deres mentale afstand til hinanden. Linje 15 ”hun bandt sit hår op i en knold på hovedet og tog solbriller på” fortæller os hun helst ikke vil genkendes sammen med manden. Han søger hendes opmærksomhed gennem at fortælle om hans interesser. Hun svarer kort ”Nej tak”, til at mærke ravstykket mellem hendes tænder. Deres interaktioner viser en relation, hvor han forsøger at skabe nærhed og fælles oplevelser, mens hun spiller kostbar. Der er ingen reel gensidig intimitet, men der er en fysisk relation, en relation de er trygge i, de har skabt deres rutiner omkring hinanden. Han forsøger at gøre relationen mere betydningsfuld, end hun vil have den, ved at snakke til hende, kysse hende på kinden. Hun reagerer med afstand “Det bliver for meget nogle gange” Det er den eneste direkte sætning i teksten, hvor næsten alt andet udtrykkes indirekte. I forhold hvor rollerne ikke er tydelige, kan selv de små handlinger føles kvælende. Det viser kvindens reaktion, da hun eksploderer ved at smide og brænde hele hans samling af hav ting. I stedet for at kommunikere, fungere det usagte som den primære kommunikationsform i deres relation. De snakker ikke om følelser, eller hvad de vil med hinanden, de forsøger at afkode hinandens kropssprog og handlinger. Han misforstår eller ignorerer hendes kølige kropssprog og bliver ved med at prøve at skabe en forbindelse mellem dem. Han reager bekymret da hun smider isen, og hun reagerer med en overfladisk forklaring ”Jeg får nok af is. Jeg skal ikke have mere is”. Det et vigtigt punkt i novellen. Isen repræsenterer alle de små gnidninger i forholdet. Hans glæde for sine historier og interesser, som hun ikke gider mere, men hun siger det aldrig direkte til ham. Fraværet af tydelig kommunikation, gør alle relationer vældig skrøbelige. De bygger mure op omkring hinanden, fordi de ikke deler hvad de føler med hinanden. Det også derfor at kvinden til sidst får nok og smider hele hans samling ud. Novellens titel er et symbol som er tilstede gennem hele novellen. Manden forklarer ”Rav ligger under sandet ude i havet, bliver hvirvlet op af storme” Rav er skrøbeligt, det tager flere 100 år for rav at blive til.