Indtægter er værdien af virksomhedens salg i en periode, mens indbetalinger er de penge, der faktisk modtages. Udgifter opstår, når virksomheden køber varer eller ydelser, udbetalinger er selve betalingen, og omkostninger er den del af udgifterne, der forbruges i perioden.Indtjening viser, om virksomheden har overskud eller underskud, mens likviditet handler om, hvorvidt virksomheden har penge til at betale sine regninger. De to ting er ikke nødvendigvis det samme.
Omkostningstyper
Kapacitetsomkostninger er faste på kort sigt og afhænger ikke af produktionen, fx husleje og faste lønninger. Variable omkostninger ændrer sig med produktionen, fx materialer.De samlede omkostninger består af både variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Forskellen mellem de to typer er, at variable omkostninger følger produktionen, mens kapacitetsomkostninger ikke gør.
Dækningsbidrag og dækningsgrad
Dækningsbidrag pr. stk. beregnes som salgspris minus variable omkostninger. Dækningsbidrag i alt findes ved at gange dækningsbidrag pr. stk. med antal solgte enheder.Dækningsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der er tilbage til at dække kapacitetsomkostninger og give overskud. Den påvirkes især af salgspris og variable omkostninger.
Nulpunktsberegninger
Nulpunktsafsætning er det antal enheder, der skal sælges for at opnå et resultat på nul. Nulpunktsomsætning er den omsætning, der giver samme resultat.Nulpunktsberegninger bruges til at vurdere risiko og til at afgøre, om fx en øget reklameindsats er økonomisk fornuftig.
Det er gratis at oprette en konto