Den Kolde Krig: Kolonier, stedfortræderkrige og Jerntæppet

Under den kolde krig spillede kolonier og tidligere kolonier en vigtig rolle som kamppladser for USA’s og Sovjetunionens indflydelse. Efter afkoloniseringen forsøgte begge supermagter at vinde de nye stater som allierede gennem økonomisk, militær og ideologisk støtte. Mange konflikter i Asien, Afrika og Latinamerika blev til stedfortræderkrige, som fx i Vietnam og Angola. Samtidig forsøgte nogle lande at forblive neutrale gennem den alliancefri bevægelse. Kolonierne blev dermed en central del af den globale magtkamp mellem øst og vest

Proxy krige / stedfortræderkrige

Stedfortræderkrige er krige, hvor to stormagter kæmper mod hinanden indirekte, altså gennem andre lande eller grupper i stedet for at gå i direkte krig selv. Under den kolde krig betød det, at USA og Sovjetunionen støttede hver deres side i lokale konflikter med penge, våben eller militær rådgivning. På den måde kunne de udbrede deres ideologi (kapitalisme vs. kommunisme) uden risiko for en direkte verdenskrig. Kort sagt: En stedfortræderkrig er en lokal krig, der bliver en del af den globale magtkamp mellem stormagterne.

Den kolde krig kort fortalt

Den kolde krig (1945–1991) var en global spænding mellem USA/ vestblokken, Canada, Storbritannien, Vesttyskland, Frankrig og Danmark) og Sovjetunionen (, præget af ideologisk konflikt mellem kapitalisme og kommunisme. Stormagterne gik aldrig direkte i krig, men kæmpede gennem våbenkapløb, rumkapløb, propaganda og stedfortræderkrige som i Korea og Vietnam. Europa blev delt i vest og øst med NATO og Warszawa-pagten, og tidligere kolonier blev arenaer for indflydelse. Konflikten afsluttedes med Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991.