Regnen trommede mod bussens ruder, mens Simon sad alene på det bagerste sæde. Klokken
var lidt over elleve om aftenen, og den gamle bus var næsten tom. De få passagerer, der
stadig var ombord, stirrede ned i deres telefoner eller ud i mørket.
Simon sukkede og lænede hovedet mod vinduet. Han havde haft en dårlig dag. Først havde
han fået en dårlig karakter i matematik, derefter var han blevet uvenner med sin bedste ven,
Emil, og da han kom hjem, havde hans forældre skændtes.
Han ønskede bare, at dagen ville ende.
Bussen fortsatte gennem de stille gader. Gadelygterne kastede lange skygger over de våde
veje. Simon kiggede ud og så sin spejling i ruden. Han så træt ud.
Pludselig stoppede bussen ved et busstoppested.
Dørene åbnede sig med en hvæsende lyd.
En gammel mand steg ind.
Han bar en mørk frakke og en slidt hat. Hans ansigt var fyldt med rynker, men hans øjne
virkede mærkeligt levende.
Den gamle mand kiggede rundt i bussen og satte sig ved siden af Simon.
"Lang dag?" spurgte han.
Simon nikkede.
"Det kan man vist godt sige."
Manden smilede.
"De hårde dage er ofte dem, vi lærer mest af."
Simon trak på skuldrene.
"Det føles ikke sådan."
Det er gratis at oprette en konto