Kort efter den første eksplosion får to unge ingeniører ordre til at tage hen til reaktorhallen for at se, hvad der sker. De bevæger sig frem gennem de rødglødende spredte rester af grafitkernen og højradioaktive uranbrændselspinde. Maskinhallens tag er blevet sat i brand af nedfaldende brændende grafitdele. Ingeniørerne må klatre over betonbrokker og sammenkrøllede stålkonstruktioner for at nå hen til et kæmpestort krater, dér hvor reaktoren oprindeligt stod. Langt nede lyser rødt og blåt lys. Med hænderne foran ansigtet kigger de gansk kort ned i en helvedesskakt. Derved bliver de udsat for en røngtenbestråling svarende til 30.000 røngtenstråler i timen. Normalt er nogle få røntgenstråler tilstrækkeligt til at bringe et menneske i livsfare. Deres hud bliver rødbrun. De slæber sig tilbage og før de bryder sammen, beretter de om ”…en eksplosion der havde ødelagt alt - og over os var kun himlen”. Få timer senere dør de.
Det er gratis at oprette en konto