Majsplanter, klorofyl og Mendels første lov

At undersøge fænotypen hos majsplanter med hensyn til udvikling af grøn farve (klorofyl).

At eftervise Mendels første lov (udspaltningsloven).

AT undersøge en miljøfaktors, lysets, betydning for udvikling af grøn farve hos majsplanter.

Teori

Mendels første lov påstår følgende: at et individ opstået ved kønnet forplantning har to arveanlæg for samme egenskab for eksempel forsøget med majs. De to anlæg (et fra hver eks. ærteblomster) er faste anlæg, der normalt hverken tabes eller genopstår. Desuden kan det ene anlæg være dominerende, hvorimod det andet kan være vigende - altså recessivt anlæg. Mendel arbejde med flere egenskaber for ærteplanterne, hvilket blandt andet var ærternes form i ærtebælgen. Mendel havde nemlig observeret, at nogle af hans dyrkede ærter bar både rynkede såvel som glatte ærter. Hvad Mendel gjorde, var at dyrke disse planter, der gav rynkede ærter i et separat bed og konsekvent fjerne alle de ærteplanter der gav et afvigende resultat fra de helt glatte ærter. – På den måde lykkedes det ham, at få fremavlet ærteplanter helt uden de rynkede ærter – hvilket han kaldte for ’rene linjer’.

Mendel var endvidere den person, der opdagede, hvad man i dag kalder dominante og recessive gener. Vi ved endvidere, at hos planter styrer fotosyntesepigmenterne, som blandt andet klorofyl, af mange gener. Helt op imod hundred gener er kendt for, at have en betydning for den trinvise udvikling af fotosyntesepigmenter.