Ulykken skete 26. april 1986 kl. 1:24 lokal tid. Men egentlig startede det hele ca. 12 timer før. I forbindelse med en rutinemæssig nedlukning skulle der udføres et eksperiment, som skulle prøve, i hvor høj grad en generator kan levere strøm til nødkølepumperne, hvis værket mister forbindelsen til højspændingsnettet og derfor ikke kan komme af med den elektriske energi. Sker det, må turbiner og generator standses, og så kan værket selv komme til at mangle strøm. Under eksperimentet skulle dampstrømmen til den tilbageværende turbine afbrydes (den anden var koblet fra tidligere), og generatoren skulle så, indtil den gik i stå, levere strøm til hovedcirkulationspumperne (som blev brugt ved eksperimentet i stedet for nødkølepumperne), forhåbentligt længe nok, til at dieselmotorerne kom i gang med at trække nødstrømsforsyningen. Lignende forsøg var udført tidligere, men resultaterne havde været utilfredsstillende. Forsøget skulle foregå ved 700 – 1000 MW termisk effekt, svarende til 20-30% af den normale effekt, 3200 MW. Ifølge den officielle sovjetiske rapport, var forløbet således:
25. april 1986:
Kl. 01:00Effektsænkningen indledes. Det sker langsomt for at undgå opbygning af Xenon-135, idet Xe-135 normalt absorberer neutroner. Når effekten sænkes hurtigt, absorberer Xe-135 væsentligt færre neutroner, og der dannes samtidig mere Xe-135 ved henfald fra andre produkter. Dette resulterer i mange flere frie neutroner, og dermed en øget termisk effekt (højere temperatur) i reaktoren skabt af den store energimængde fra de mange henfald. Resultatet af dette ville give en kritisk tilstand (en tilstand hvor der er fare på færde) i reaktorkernen, som i værste fald vil nedsmelte.
Det er gratis at oprette en konto