Så går det for alvor løs. Mount Everest knejser højt og ubesejret over det tibetanske landskab, og de snedækkede bjergtoppe advarer os om de udfordringer, der forude venter i massevis. Jeg har gjort mig mange tanker om projektet, og er ikke et sekund i tvivl om, at det vil blive noget af det største i mit liv. Til gengæld indebærer ekspeditionen også utrolig mange risici, hvilket jeg selvfølgelig er fuldt bevidst om og har derfor overvejet godt og grundigt, om det nu også er rigtigt at gøre. Inderst inde hersker der nu ingen tvivl om, at min største drøm er at bestige verdens højeste bjerg. Det er lidt surrealistisk, når dét man i årevis har drømt om, og dét man altid gerne har villet, står foran en. Det tårner sig op og står i skarp kontrast til den lyse, skyfri himmel. For foden står jeg med min lille ekspedition, der snoede sig uden om myndighederne, og er parat til at kaste sig ud i det, der endnu ikke er lykkedes for noget andet menneske.
7. maj:
Næsten hele dagen har vi travet i en dal, der enkelte steder mindede mere om en kløft. På disse steder var bjergsiderne tætte og begravede os i skygge, men ellers har solen sørget for at holde os varme hele dagen. Levende væsner er selv i denne lave højde ikke hvad man ser mest af. Udover en flok græssende får, som fra denne fjernhed lignede vat-totter, ser man kun fugle, der som sorte M’er bevæger sig elegant gennem luften. De første to dage er forløben ganske problemfrit, hvilket kun gavner gåpåmodet, teamet og kræfterne.
Det er gratis at oprette en konto