Min dagbog20. februar, 1951.Jeg, Klavs Becker-Larsen begynder min rejse i morgen, imod Mount Everest. Alt udstyr er klar, seler, reb, mad, telt osv. Men om jeg er mentalt klar, ved jeg ikke. Jeg har trænet op til denne her rejse, i 4 år nu. Og at det er i morgen at det sker, kan jeg ikke forstå. Jeg har forberedt mig i så lang tid, og derfor burde jeg at være klar til i morgen, og det regner jeg også med, at jeg er.Ingen ved hvordan det kommer til at gå, men at det bliver hårdt, er der ingen tvivl om. Både fysisk og psykisk, bliver det en udfordring. Og ingen ved, om jeg overhovedet klarer det, om min krop er klar til sådan en omvæltning, fordi det er så frysende koldt, som det jo er. Men jeg glæder mig, som et lille barn! 5. marts, 1951.I dag ankom jeg til byen, Darjeeling. Jeg har udsigt ud over Himalayas hvide tinder. Mount Everest er i mine tanker hele tiden. Jeg vil bare derop nu. Hver gang jeg tænker på Mount Everest, begynder mit hjerte at slå hurtigere og hurtigere. Det var svært at komme ind i landet, men nu hvor jeg er her, føles det fantastisk. Jeg er så spændt, og jeg håber, at jeg klarer hele turen op til toppen. I morgen bliver en hård dag, jeg skal igen meget tidligt op. Så godnat dagbog, vi ses snart igen. 1. maj, 1951.Alt går efter planen, solen skinner hver dag, og den står højt på himmelen. Vi er nået et godt stykke op, og hvis det bliver ved med at gå sådan her, så er det godt. Mine hænder og fødder er stadig varme, og det er kun om natten, at jeg har problemer. Det telt, jeg sover i om natten, er meget skrøbeligt, og når det blæser, tænker jeg på om det måske kunne falde ned. Men søvn er jeg jo nødt til at have, og derfor falder jeg altid i søvn. Mad er ikke noget, jeg har så meget af, så jeg bliver nødt til at spare, på det jeg har, for jeg skal overleve måske op til 50 dage mere. Jeg ved ikke hvor lang tid, der er tilbage, men jeg skal nok klare det. Men alligevel er alt så uklart, mine tanker flyver rundt, og jeg tænker hele tiden på, om jeg overhovedet når toppen…10. maj, 1951.I dag skete noget forfærdeligt, en stor storm kom. Alt fløj rundt, sne, reb, en masse klippe stykker og istapper. Jeg fik et par istapper i hovedet, og begyndte at bløde lidt i panden. For at indrømme det, var jeg rigtig bange, men nu er jeg bare rigtig glad for, at stormen er trukket væk. Men jeg tænker stadig på, om den kunne komme tilbage, og den tanke gør mig bange. I dag har været en meget hårdere dag, end jeg forventede eller havde regnet med. Jeg håber ikke, at i morgen bliver ligeså hård! 18. maj, 1951.Mine tær er følelsesløse, og der er en hård dunken i dem. Jeg kan ikke beskrive den lidelse, jeg går igennem lige nu. Alt er så hvidt, og det er ens overalt. Ikke et eneste lille træ, eller blad. Ingenting. En lille lyd fra en fugl, ville være fantastisk, men ingenting. Der er intet liv. Min drøm er stadig, at nå toppen af Mount Everest og det er det eneste, jeg er opsat på lige nu. Min store drøm skal ikke slås ihjel af et par tanker. Jeg skal nå toppen! Det er helt stille udenfor, der er ikke nogle dyr, eller noget larm. Mit armbåndsur viser, at klokken er 02.00, men jeg ved ikke, om det er rigtigt. Man kan ikke regne med noget heroppe, heller ikke udstyret. Det ene reb gik i stykker i går, men jeg havde én reserve, så jeg må bare håbe at det ikke sker igen. Lige nu kunne jeg godt bruge mit varme skindtæppe, som ligger derhjemme på min seng. Gad vide hvordan de andre i landsbyen har det, mon det er koldt, eller solen skinner? Det finder jeg først ud af, når jeg kommer hjem. Heroppe er der bare ensomt og koldt. Jeg har aldrig følt mig så ensom før, aldrig i mit liv …28. maj, 1951.Det er en af de sidste dage, vi er næsten nået toppen nu. Det bliver koldere og koldere, for hver dag der går. I nat var det rigtig koldt, og jeg var fuldstændig følelsesløs i hele min krop. Jeg kunne ikke mærke mine fødder, hænder eller hoved... Vi var ude og klatre igen i dag, det var meget glat og nogle gange gled jeg. Min drøm er ved at gå i opfyldelse, og jeg har aldrig i mit liv været så glad og beæret over, at jeg gennemfører noget, der er så mentalt stærk. Jeg er utrolig stolt af mig selv.
Det er gratis at oprette en konto