”Far skal af sted i dag. Jeg har frygtet denne dag, men jeg ved, at det er en nødvendighed for familiens overlevelse. Far skal ud og fiske, som han plejer hver vinter. Jeg hader denne dag for det er så svært at sige farvel. Jeg gruer for aldrig at se ham igen. Jeg har hørt de mest forfærdelige historier om Vesterhavets rasen, og om at de tapre fiskere der ikke, vender tilbage til deres familier.
Jeg skal ned og sige farvel til far nu”
Hun lukkede bogen sammen, og lagde den ind under madrassen, hvor den plejede at ligge. Hun gik ind i kammeret, hvor hendes far var ved at pakke sit fiskergrej sammen. ”Behøver du tage af sted far?” Hun kiggede på ham med bedende øjne. ”Ja, det ved du jeg er Marie. Hvis jeg ikke tager ikke tager af sted, ender vi på fattiggården” Hun kiggede bedrøvet i gulvet. Hun var godt klar over sagens alvor. Fattiggården var det sidste sted, hun ville bo. ”Vi skal gå nu”, Niels trådte ind i kammeret og kiggede alvorligt på dem. Niels skulle med faderen ud på havet, for at tjene til føden.
Familien pakkede sig godt ind, og begav sig ned på havnen i Thorsminde. Fiskerbådene lå på strandbredden, og ventede kun på fiskernes ankomst. Fiskerne stod allerede klar til, at skubbe de store både i vandet.
Det er gratis at oprette en konto