Betegnelsen impressionisme startede med at være en stilart indenfor den franske malerkunst i årene 1870 – 1900, men derefter er betegnelsen også blevet brugt i forbindelse med bestemt litteratur. Navnet impressionisme stammer fra ordet impression som betyder indtryk.
Impressionisme er en kunstnerisk metode hvor det gælder om at give modtageren et øjeblikkeligt indtryk ved hjælp af sanserne. Impressionismen er resultatet af naturvidenskabens gennembrud i 1870 – 1900, hvilket kan ses i objektiviteten af de impressionistiske malerier og tekster. Grundidealet var at virkeligheden skulle skildres fysiologisk korrekt, hvilket vil sige at det var synsoplevelsen der var udgangspunktet. Ofte blev objekterne og omgivelserne afbildet som de var i det øjeblik og fra den synsvinkel som de blev iagttaget. Dette resulterede i at det var enkelte præcise udsnit af virkeligheden der blev malet, eller beskrevet. Impressionister viste derved, igennem deres kunst, et udsnit af virkeligheden, som den var.
Impressionismen i litteraturen har også skabt en speciel fortælleteknik, hvor forfatteren/fortælleren træder i baggrunden, og lader virkeligheden udspille sig uberørt af forfatter kommentarer, ol. Man kan sige at forfatteren forholder sig meget objektivt til skildringen, hvilket munder ud i at læseren selv må analysere sig frem til en bedre forståelse af handlingen. Man kan sige at den impressionistiske fortælleteknik, er meget lig filmiske sekvenser.
Det er gratis at oprette en konto