Hundestejler lever både i ferskvand, saltvand og brakvand og er almindelige overalt i Danmark. To slags hundestejler er vigtige, trepigget hundestejle og nipigget hundestejle.
En trepigget hundestejle lever stort set over alt, og den bliver ca. 5 til 11 centimeter lang. Den har benplader på siderne og tre kraftige pigge på ryggen, og det betyder at den er uinteressant for andre mindre fisk. De større fisk er ligeglade med piggene, og hundestejlen er et vigtigt fødeemne for blandt andet, ål, havørred og torsk. Den lever af små krebsdyr, fiskeyngel og æg og insektlarver. Den trepigget hundestejle lever i stimer det meste af året, men i yngletiden - maj til juni - er hannen meget territoriehævdende. Den bygger en rede af plantedele, hvori så mange hunner som muligt lægger deres æg. Hannen vogter over reden til æggene klækkes. De små hundestejler bliver ved reden i nogle dage, indtil deres blommesæk er opbrugt, hvorefter de bevæger sig ud i det frie vand, hvor de risikerer, at blive ædt af deres egne forældre - også af hannen, der jo ellers har vogtet dem nidkært.
Nipigget hundestejle er mest udbredt i ferskvand, men findes også i brakvand. Saltvand holder den sig fra og har derfor ikke nogen særlig betydning for kystfiskere. Den er mere slank i kropsformen og har - som navnet antyder - ni pigge, der er ganske små. Den opnår en maksimal størrelse på syv cm og bygger i øvrigt også rede, hvorimod den sjældent optræder i stimer.
Det er gratis at oprette en konto