I 1844 erklærede en vis Ali Muhammed i Iran, at han var báb , dvs. "porten" til den guddommelige sandhed. Som det fremgår af afsnittet om shia-muslimske retninger er forestillingen om en sådan báb kendt fra visse shia-muslimske retninger, og Báb, som Ali nu kaldte sig, var da også dybt påvirket af det iranske shia-muslimske miljø. I 1848 tog Bábs version af islam en sådan drejning, at det blev uacceptabelt for flertallet af shia-muslimer: Muhammad var nok "profeternes segl" og afslutningen på den "profetiske" periode, men han, Báb, indledte nu "opfyldelsens" tidsalder. Bábíerne blev fra nu af forfulgt, mange døde som martyrer, og Báb selv blev henrettet i 1850. Efter Bábs død overgik ledelsen først til Mírzá Jahja, men efter interne stridigheder dernæst til dennes halvbror, Husain Alí Núr. Han havde modtaget åbenbaringer, der sagde ham, at han var den profet og "manifestation af Gud", som Báb havde talt om, og han antog derfor navnet Bahá'u´lláh, "Guds Herlighed". Hermed blev bábísmen til bahá'í. I 1853 forvistes Bahá'u´lláh fra Iran til Baghdad, i 1863 til byen Konstantinopel (nu Istanbul) og lidt senere til byen Adrianopel (nu Edirne). Endelig blev han i 1868, forvist til Akko i det nuværende Israel. I 1909 flyttede hans efterfølger, sønnen Abbás Effendi (Abdu'l Bahá, som han også kaldes) til Haifa, hvor Báb samme år blev begravet på Karmelbjerget, efter at liget var flyttet fra Iran. På den måde gik det til, at Karmelbjerget blev bahá'í-religionens åndelige og administrative centrum. Abdu'l Bahá efterfulgtes af sin dattersøn Shoghi Effendi (1897 - 1957), der fortsatte arbejdet med at udbrede bahá'í. Da han døde i 1957 uden at have udpeget en efterfølger, dannede man i 1963 et øverste ni-mands råd, det såkaldte "Universelle Retfærdighedens Hus", der har status som den øverste, ufejlbarlige og guddommelige ledelse af de ca. 5 mill. bahá'íer, der findes i verden i dag. Bahá' í er, som det fremgår ovenfor, fra starten en forfulgt religion, og forfølgelserne fortsatte ind i det 20.årh. Under den sidste shah var forholdene i Iran tålelige for bahá' í, men de blev stadig fra tid til anden udsat for forfølgelse. I forbindelse med den islamiske revolution i 1979, hvor præstestyret indførte den imamittiske shia-islams Sharia som landets lov, blev den traditionelle klassificering af bahá' í som en kættersk og ikke-lovlig religion igen håndhævet, og bahá'íer blev atter forfulgt og undertrykt. Bahá'í er en religion, der anser sig selv for universel gyldig, og bahá'í-religionen søges da også udbredt over alt i verden. Antallet bahaier på verdensplan anslås til ca. 5 mill. Det danske bahá'í - samfund blev etableret af to amerikanske missionærer i slutningen af 1940'erne. Da flere iranske familier kom til landet blev bahá'í i Danmark en etnisk sammensat gruppe og ikke en næsten "ren" dansk. Sådan er det også i dag, hvor samfundet tæller ca. 250 medlemmer. Heraf er ca. 1/3 ikke etniske danskere (iranere, men også andre) og 2/3 etniske danskere. De flygtede, iranske bahá'íer modtages fortsat, men af frygt for agenter har man set sig nød til at bede nytilkomne bahá'íer fremvise dokumentation på deres tilhørsforhold, førend de kan deltage i nittendagsfesterne.
Det er gratis at oprette en konto