Hvilke politikområder kan anvendes som strukturpolitik?
Arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik og skattepolitik er eksempler på strukturpolitik.
Bruges til at tilpasse produktionen i samfundet (eksempelvis gennem støtte til iværksættere eller bestemte erhverv). Mål om økonomisk vækst på længere sigt. Derudover bruges det, når politikere ønsker gennemsigtige konkurrenceforhold for virksomhederne med kontrol og forbud.
Hvad menes der med en interventionistisk strategi og en markedsorienteret strategi?
Interventionstiske strategi (opkvalificeringsstrategier) sigter efter, at forbedre eller opgradere de arbejdsløse kvalifikationer gennem en uddannelse, efteruddannelse eller jobtræning. Her skal staten regulere økonomiske strukturer såsom infrastruktur, konkurrence, kvalificeret arbejdskraft, osv. Staten støtter for at motivere (gulerods-pædagogik). Fokus på de arbejdsløses kvalifikationer. Ulempe: kan blive dyrt for staten, og kan dræbe folks motivation pga. skattestigninger. Socialistisk stat hvor staten blander sig.
Markedsorienteret strategi (stramningsstrategier) sigter efter at gøre arbejdsmarkedet mere frit (så lidt regulering fra staten, som overhovedet muligt). Det er statens opgave at sørge for det. Manglende motivation straffes (pisk-pædagogik). Dårligere vilkår og nedskæringer. Skabe motivation til at arbejde. Virksomhederne tager i højere grad ansvar end staten = liberalistisk statssyn.
Hvordan ser de økonomiske skoler på brugen af strukturpolitik? (se også figur 7.16 og tekstboksen (c501))
Google (som ved alt) siger: en økonomisk skole er en teori eller en idé, om hvordan økonomien skal styres. Lene siger: forskellige tilgange til politiken - “hvordan bør vi gøre noget ift. økonomien?”.
Det er gratis at oprette en konto