Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse. Samtidig påvirker partiklernes ladning og bevægelse det elektromagnetiske felt.
[redigér] Historisk udvikling
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang hvordan en kompasnål påvirkedes af en elektrisk strøm i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. Romagnosis opdagelse af en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev i det store og hele overset af samtidens videnskabelige miljø.
Opdagelsen af elektromagnetismen tilskrives derfor ofte H.C. Ørsted, der ved et tilfælde observerede den samme effekt i 1820, mens han forberedte sig til en forelæsning. En mere komplet teori, der bl.a. samlede og udvidede Faradays og Ampères resultater, blev udviklet af James Clerk Maxwell i 1873.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.
Elektromagnetismen er den samlede teori formuleret af James Maxwell til forklaring af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det grundlæggende i denne teori er begrebet det elektromagnetiske felt.
Et stationært elektromagnetiske felt er altid knyttet til dets udgangspunkt. Som eksempler på stationære felter kan nævnes: det magnetiske felt omkring en elektricitetsbærende ledning; det elektriske felt mellem de to plader i en kondensator.
Det er gratis at oprette en konto