1 / 6 sider - klik for at bladre

Danmarks Grundlov: Historisk udvikling og ændringer

Det er gratis at oprette en konto

Danmarks Grundlov: Historisk udvikling og ændringer er en historie-opgave fra 2007 til 9. klasse. Fylder 6 sider (2.701 ord, ca. 12 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for Danmarks Grundlovs historiske udvikling, fra enevældens afskaffelse i 1848 til indførelsen af demokrati. Den beskriver de vigtigste ændringer i 1849, 1866 og 1915, herunder valgretsreformer og magtfordeling. Opgaven perspektiverer også til franske revolutionære tanker og slesvigske krige.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid historisk gennemgang af Danmarks Grundlovs udvikling. Teksten er velstruktureret og informativ, hvilket giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • 1848 revolution
  • 1849 grundloven
  • 1866 grundloven
  • 1915 grundloven
  • demokrati
  • enevælde
  • folketinget
  • grundlov
  • landstinget
  • valgret

I Frankrig afsatte man kongen i år 1848, det gav genlyd i hele Europa. Kommunikationen var god i hele Europa. Der blev opstand i hele Europa også i Danmark. I Danmark demonstrerede man. Da borgerne forsvarede København i svenskerkrigene kunne borgerne igennem en borgerrepræsentation altid komme op til kongen. Her forlangte man en ny regering.

Ændringer

Christian den 8. overvejede i løbet af 1847 at indføre ændringer i forfatningen, som afskaffede enevælden. Den 13. december bad han professor P.G. Bang ved Københavns Universitet om at udarbejde en ny forfatning. Bang arbejdede hurtigt og allerede 2. juledag var udkastet færdigt. Det var Christian den 8.´s mening at fremlægge udkastet til diskussion på et statsråd, der skulle finde sted d. 6. januar 1848. Desværre blev Christian den 8. meget syg og måtte aflyse statsrådets møde. Den 20. januar samme år døde Christian den 8. Han blev efterfulgt af sønnen Frederik den 7.

Frederik den 7. var blevet pålagt af faderen, som faderens sidste vilje, at sørge for at indføre forfatningen, som faderen allerede havde arbejdet på. Og dette gjorde Frederik den 7. Allerede den 28. januar blev regeringens planer offentliggjort.

Forslaget gik ud på, at man skulle oprette en stænderforsamling for hele landet med ligelig repræsentation for hele riget med ligelig repræsentation for hertugdømmerne og for kongeriget. Denne fællesstænderforsamling skulle have besluttende kompetence om lovgivning og skatter sammen med kongen angående rigets fælles anliggender og være der ved siden af stænderforsamlingerne i de enkelte provinser. Fællesstænderforsamlingen skulle have 52 ”erfarne” mænd med. De skulle være valgt af såvel kongen som af de provinsielle stænderforsamlinger. Mere overordnet gik dette forslag ud på at bevare helstaten og sider af enevælden samt at garantere samfundsordenen ved at give overklassen den mere dominerende indflydelse i det politiske system.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver