Enevælden blev indført i 1660 efter svenskerkrigene, hvor landet var tæt på at gå bankerot. Derfor indkaldte Frederik 3 til stænder møde, rigsrådet foreslog at alle stændere skulle betale mere i skat, men adlen var uenig, men de var meget upopulære efter at de havde svigtet landet under svenskerkrigene, så de måtte til sidst acceptere forslaget.
Kongen og nogle af de andre stændere, udnyttede denne svaghedsperiode, ved at indføre andre ting som arvekongedømme og til sidst enevælde, det er derfor man kalder det et statskup.
Med indførelsen af enevælden mistede adlen næsten alt sin magt.
Kongeloven blev underskrevet af Frederik 3 i 1665, den indeholdt regler der siger at riget ikke må deles. Kongen må udstede love og undtage hvem han vil, ret til at udnævne embedsmænd, han måtte hvad han ville.
Idéen om enevælde kom fra bl.a. Frankrig, hvor Ludvig 14/solkongen bestemte alt.
Enevælden blev afskaffet i 1848 efter pres fra flere nationale grupper. Herefter var Danmark demokratisk.
Grundloven 1849:
Grundloven, også kendt som junigrundloven, blev indført i 1849 og er den lov vi også har i dag i 2014. Loven gælder for alle dele af Danmark.
Ved indførelsen fik ca. 15% af befolkningen stemmeret, hvilket dengang var yderst demokratisk, kun mænd over en hvis alder med et godt arbejde, der kunne stemme.
Det er gratis at oprette en konto