De tager Ravnkel og hans mænd og binder deres hænder stramt sammen på ryggen af dem. Ravnkel skuler til Sam. Hans øjne er kolde og frygtløse. Sam kigger væk, han kan ikke udholde at se Ravnkel i øjnene. Så ved han at han muligvis ikke vil kunne gennemføre det der skal til at ske. Han er ikke en følelseskold mand ligesom Ravnkel. ”Vi skal bruge mere reb” siger Torkel utålmodigt. Sam og hans mænd støder deres skuldre mod døren til det faldefærdige udhus og bryder det op. De går ind og tager noget reb ned fra krogene på væggen. Udenfor tager Torkel sin kniv frem, han nikker til de andre mænd at de skal gøre det samme. Der bliver hurtigt udvekslet blikke mændene imellem, og de tager deres knive frem. Torkel tager hårdt fat om benene på Ravnkel, med sin kniv gennemborer han haserne på ham. Ravnkel skriger og sveden springer frem på panden af ham. Blodet strømmer ud fra de gennemborede haser. Sam og Torkels mænd gør det samme ved Ravnkels mænd, de ved hvad der forventes af dem. Sam kigger på Ravnkels mænd og ser at flere af mændenes øjne lyser af frygt. Et kort øjeblik overvejer han at stoppe sine mænd, han tøver og beslutter sig for at lade stå til. I stedet kigger han igen væk. ”Man ligger som man har redt” tænker han. ”Giv mig rebet!” Råber Torkel og afbryder Sam i hans tanker. Han samler rebet op og rækker det til Torkel, som smiler brysk til ham. Sam kigger på Torkels blodplettede bluse. Torkel tager rebet og trækker det brutalt gennem hullerne i haserne på Ravnkel og hans mænd. Mere blod flyder. Flere af mændene hyler af smerte, men det stopper ikke Torkel. Han fortsætter følelsesløst indtil de otte mænd er bundet sammen og kigger efterfølgende tilfredst på sit værk.
Det er gratis at oprette en konto