Øjvind var skibsfører. Han havde været borte fra Island i 7 år, og var nu blevet en dygtig og rask mand. Han var en mand der ikke blandede sig i andre folks sager. Han bliver budt hjem til Sam, som han siger ja tak til. Øjvind er i familie med hans tjener på skibet- han er islænding.
Øjvind havde taget ham fra fattige skår, bragt ham med udelands og holdt ham som sig selv- det er blev en kendt historie.
Kvinden mener med ”som man ældes, så arges man”, at jo ældre man bliver, jo dårligere bliver man.
Tjenestekvinden udfordrer Ravnkel på den måde, at hun tirrer ham. Det er det hun siger i kapitlet, side 38, linje 2-15, der får Ravnkel til at rejse sig op og sige (side 38, linje 16-22), ”Det kan godt være, at meget af det du siger, kun er alt for sandt, selv om du ikke har sagt det i godt hensigt….”
I slutningen af kapitlet synes jeg der bliver lagt op til en slags krig mellem Øjvind og Ravnkel og han tjenestekvinder. Han beder dem om at sende bud efter deres mænd, og Ravnkel sendte bud efter hans huskarle. Kapitlet slutter af med ”Da de var rustede til tænderne, red de over åen på samme sted som de andre”.
Det er gratis at oprette en konto