Solens varme stråler lyste den store lejlighed, i midten af Berlin, op med en sådan varme, at det inden for få timer ville blive uudholdeligt at opholde sig indendørs. Lysstrålerne blev sendt ind igennem vinduet i den hyggelige spisestue og satte sit præg med lyse glimtende silhuetter i det nyanskaffede brunbroderede gulvtæppe, der lå og så indbydende ud i midten af stuen. Fra vinduet og ned til gulvet kunne man følge lyset med øjnene. Jeg havde netop opdaget dette, og selvom jeg sad og spiste min morgenlige havregryn, slap jeg ikke lyset ud af syne, hvilket også forårsagede, at jeg op til flere gange formåede at ramme ved siden af min mund. I lysglimtet fra vinduet, kunne man se, hvordan støvfnuggene fløj rundt iblandt hinanden. Jeg var sikker på, at de legede sammen. Da jeg fortalte min mor den nye opdagelse med de legende støvfnug, blev hun flov og gik straks i gang med sin daglige rengøring i den store lejlighed. Min far var selvstændig guldsmed, hvilket han tjente mere end glimrende på. Derfor kunne min mor godt tillade sig at være hjemmegående. Hun stod derfor for at holde lejligheden i en pæn og præsentabel stand. Også af den grund var der kredset for selv den mindste detalje i lejligheden.
Det er gratis at oprette en konto