Det er meget længe siden vi har snakket sammen, og jeg burde nok også have skrevet til dig lidt før. Men jeg havde bare så mange ting, jeg først ville have i orden, før jeg ville skrive til dig. Jeg kan godt se nu, at det var en meget dum måde at forlade dig, og børnene på, og jeg skulle have sagt at jeg rejste. Men efter Marias død, gik det hele bare ned ad bakke for mig, og mit forhold til dig og børnene blev dårligt. Du virkede så stærk, og jeg følte mig så svag. Jeg havde så svært ved at komme igennem det, selv om det næsten var et halvt år siden, det var sket. Jeg forstod bare ikke hvordan, vores lille pige kunne dø så tidligt, og jeg forstår det stadigvæk ikke. Vi var så glade efter vi havde fået hende hjem fra sygehuset, og det hele gik bare perfekt. Indtil den aften hvor hun pludselig ikke trak vejret, og vi skyndte os til sygehuset. Lægerne sagde at der intet var de kunne gøre, selv om de prøvede på alt. De kunne ikke se, hvad der var galt med hende, og de fandt aldrig svaret på hvorfor hun døde.
Det er gratis at oprette en konto