Jeg vil lige starte med at sige undskyld. Undskyld for at jeg aldrig kom hjem igen. Undskyld for alt. Det er ved at være langt tid siden, vi sidst så hinanden. Jeg har ikke helt styr på hvor lang tid, der er gået. Jeg synes det er ved at være på tide, at du får at vide, hvad der er sket, da jeg forlod dig og børnene.
Jeg kan ikke helt huske hvornår det var, jeg kørte hjemmefra. Men jeg tror, det var en tirsdag aften for lang tid siden. Du havde bedt mig om at hente noget mælk eller noget i den stil. Jeg satte mig ind i min Smart. Det var bilen, jeg altid havde elsket. Jeg elskede den lige så højt som dig og børnene. Den var alt andet end praktisk. For det første var den alt for lille. For det andet kostede den en bondegård. Kan du huske, hvor meget du hadede den, og det havde du altid gjort. Du var endda nødt til at skulle ud og købe en anden bil til dig selv, for at kunne køre med børnene.
Den tirsdag besluttede jeg mig for at køre lidt længere end til den lokale købmand, hvor vi plejede at handle ind. Lavpris discount hed den. Alt var discount i den. Jeg ville for den ene gangs skyld prøve kvalitetsmælk. Discountmælk smagte af sådan noget pulvermælk. Jeg var træt af at leve med discount ting hele tiden. Jeg skulle køre lidt længere og forbi det fine kvarter, før jeg kom til købmanden med kvalitetsvarerne. Da jeg kom til købmanden, kørte jeg ind på parkeringspladsen. Der holdt jeg så. Jeg sad inde på forsædet af bilen. Jeg sad bare der og tænkte. Det jeg tænkte på var, hvorfor jeg skulle tilbage. Tanken havde været der før. Der var jo ingen grund til at vende tilbage til et kedeligt job på kontoret og skrig og skrål fra ungerne. Du ved jo godt, at jeg altid havde ønsket at komme ud og se verden. Men vi var bare aldrig kommet af sted, eller jo. Vi havde været på en tur til Frankrig engang.
Det er gratis at oprette en konto