Cubakrisen i oktober 1962 repræsenterer den alvorligste konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Den 16. oktober modtog præsident Kennedy luftfotografier, der viste, at der var installation af atomvåbenbestykkede mellemdistanceraketter i gang i Cuba. Den nordamerikanske ledelse var nu i et meget alvorligt dilemma. Fra og med det øjeblik raketterne var skudklare, kunne de dække væsentlige dele af USA, og den strategiske balance ville blive væsentligt forrykket i russisk favør. En række militære ledere var mest stemt for enten et tilintetgørende luftangreb eller væbnet invasion, mens Kennedy, støttet af sin bror Robert Kennedy og specielt af forsvarsminister McNamara, foretrak at anvende marinen for at hindre transporten af flere atomvåben til Cuba. Mandag den 22. oktober fremlagde præsidenten beslutningen om blokade i en offentlig fjernsynstale til hele det nordamerikanske folk. Samtidig sendte han et personligt brev til Krustsjov. De dage og minutter der fulgte, udgør de mest nervepirrende i hele efterkrigstiden. Marinen såvel som atomvåben var i fuldt beredskab, men endnu onsdag fortsatte to russiske skibe uanfægtet sejladsen mod Cuba. Et sammenstød ville blive uundgåeligt ud på formiddagen. Det var med en enorm lettelse, at USA modtog nyheden om, at de russiske skibe var vendt om. Fredag aften kom så et brev fra Krustsjov, hvor han lovede at fjerne raketterne fra Cuba, mod at USA på sin side lovede ikke at angribe øen, samt trække sine raketter tilbage fra Tyrkiet. Raketter som det for øvrigt allerede var besluttet at demontere. Dermed var den alvorligste krise i hele efterkrigstiden overstået. Den sidste hændelse var, at Cuba lørdag den 27. oktober nedskød et nordamerikansk U2 spionfly, der overfløj øen.
Det er gratis at oprette en konto