”Kælderen” indgår i novellesamlingen ”Polakken”, skrevet af Aksel Heltoft 1948. Novellen skildrer en situation i en tilfældig koncentrationslejr, der opleves af en tilfældig dansker. Danskeren befinder sig i en kælder sammen med 500 andre medfanger, der alle sidder og fletter måtter til civilbefolkningen, som de gør hver dag. De oplever både den rå ondskab fra S.S. og den blide kærlighed fra Jesus.
500 fanger sidder i en kælder, heriblandt novellens jeg-fortæller. Disse fanger er af alle nationaliteter, men er samlet i samme kælder af de tyske tropper. Det fremgår ikke fra novellen, hvordan menneskerne er havnet som fanger i en koncentrationslejr, nede i en beskidt, stinkende og ulækker kælder, hvor samtlige 500 må besørge i en tønde uden låg, når naturen kalder. Danskeren modtager pakker fra Danmark med mad, som han bliver nødt til at spise for øjnene af sine stakkels medfanger, hvor mange er udsultede. Han pointerer, at en dansker ikke burde behandles bedre end de andre folkeslag, der sidder i samme situation.
Deres ensformige hverdag bliver pludselig afbrudt, da S.S. ankommer til kælderen og anklager gal og arrig en lille, spinkel russer for at have stjålet et par vanter fra S.S.-depotet. Russeren forklarer, at han er uskyldig, men S.S.-soldaten mener, russeren bør tæskes til døde som straf. Selvom russeren tager vanterne af sine vablede fingre og prøver at aflevere dem tilbage, er S.S. ligeglad og slår russeren med en pisk indtil og efter han omkommer. Danskeren bemærker, at de andre fanger føler ligesom ham selv, at de burde stoppe denne brutale henrettelse. En polak bekender højt: ” Das ist genug!” og hele forsamlingen stemmer i. Så træder Jesus ind ad døren.
Det er gratis at oprette en konto